|
 |
Læsevejledning og teoribrug
Analyse af problemstillingen sker gennem tre kapitler. Først præciseres begrebet "internethandel". Det sker dels ved at sætte det i en historisk sammenhæng og dels ved at diskutere centrale begreber (kapitel 2). Dernæst gøres status over internethandel i Danmark. Den historiske udvikling beskrives, og der tegnes et statusbillede af dansk internethandel anno 2003. Desuden diskuteres udvalgte rammebetingelser, som har indflydelse på internethandel i Danmark (kapitel 3). Herefter følger et centralt element i analysen - incitamenter og barrierer for videre udbredelse af internethandel. Først anskues incitamenter og barrierer fra virksomhedernes synsvinkel, dernæst fra forbrugernes synsvinkel. Endelig diskuteres virksomhedens segmentering af forbrugere i et afsnit, som trækker på indsigt fra begge synsvinkler (kapitel 4). Efter de tre analysekapitler vil trådene blive samlet i et opsummerende og konkluderende kapitel (kapitel 5).
Følgende er en uddybende oversigt over specialets tre centrale kapitler. Den litteratur og teori, som er central for de enkelte kapitler, er nævnt her. Litteratur og teori, som behandles forbigående, er ikke medtaget i denne oversigt.
Kapitel 2, "Hvad er internethandel", har til formål at sætte scenen for den videre diskussion. Det sker ved at redegøre for den historiske baggrund for internethandel, belyse, hvorfor det er interessant at beskæftige sig med Internettet i forretningsmæssig sammenhæng og ved at afklare betydningen af nogle centrale begreber. Kapitlet indledes med et kort historisk rids, der placerer informationsteknologi og Internettet i en historisk kontekst. Teoretisk trækker dette afsnit på Christopher Freeman og Carlota Perez' (1988) arbejde med "lange bølger". Udviklingen fra ca. 1780 til i dag beskrives i fem lange bølger, perioder, af omkring 50 års varighed, som er domineret af bestemte teknologiske og samfundsmæssige ændringer. Ved at inddrage andre faktorer end de rent tekniske lægges der afstand til en opfattelse af den historiske udvikling som teknologisk determineret. Dernæst beskrives udviklingen i virksomhedernes brug af computere i netværk. Den forretningsmæssige brug af Internettet fremstilles som det seneste skud på stammen, og Michael E. Porters (1985a) værdikædebegreb introduceres som forståelsesramme for den måde, hvor på informationsteknologi i almindelighed og Internettet i særdeleshed påvirker virksomhedernes forskellige aktiviteter. Begrebet "internethandel" og betydningsforskelle i forhold til begreberne e-handel og e-business afklares. Endelig argumenteres der for, at man ikke kan se al internethandel under ét. Der opstilles en distinktion mellem fysiske varer, digitale varer og serviceydelser, som teoretisk er en udbygning af Hal R. Varians (1998) begreb om "information goods". Denne distinktion illustrerer særegenheder ved internethandel og virker samtidig som forståelsesramme senere i analysen. (Til toppen af siden)
I kapitel 3, "Internethandel i Danmark", gøres der status over internethandel i Danmark. Først redegøres for vanskelighederne ved at vurdere omfanget af internethandel i Danmark. Dernæst beskrives udviklingen i virksomhedernes forventninger til internethandel - fra superoptimisme til en mere kritisk og afdæmpet indstilling. Der tegnes et billede af dansk internethandel anno 2003 med distinktionen mellem forskellige varetyper (introduceret i kapitel 2) som forklaringsramme. Mod slutningen af kapitlet behandles nogle udvalgte rammebetingelser, som har indflydelse på internethandel i Danmark. (Til toppen af siden)
I kapitel 4, "Incitamenter og barrierer for internethandel", skifter undersøgelsen niveau. Efter en diskussion af den historiske kontekst og de overordnede rammer for internethandel (strukturer) antager undersøgelsen nu virksomhedernes og forbrugernes (aktørernes) synsvinkel. Målet er at identificere de faktorer, der fungerer som incitamenter og barrierer for begge parter i forhold til internethandel. Diskussionen af incitamenter og barrierer for virksomhederne sker på tre niveauer. På det strukturelle niveau behandles det butiksparadigme som virksomhederne i vid udstrækning fastholdes i. Her udgør paradigmebegrebet det teoretiske fundament. Det strategiske niveau handler om virksomhedens beslutning om, hvorvidt der skal satses på internethandel eller ej. Det afhænger i vid udstrækning af konkurrencesituationen i det forretningsområde, som virksomheden agerer i. Som ramme for en diskussion af dette anvendes Michael E. Porters (1979) konkurrencebegreb, hvori han opstiller fem determinanter for konkurrence i et forretningsområde. Det operationelle niveau handler om de udfordringer, en virksomhed står over for, når beslutningen om at etablere internethandel skal føres ud i livet. Oplysninger fra interviews med virksomheder (se afsnit 1.2.3) danner grundlag for udvælgelse af en række problemområder, der behandles i dette afsnit. Diskussionen af incitamenter og barrierer for forbrugere tager udgangspunkt i en række grundliggende forbrugermål identificeret af Ralph Keeney (1999). Kombinationen af produktkvalitet, pris, leveringstid, besvær, tidsforbrug, diskretion, købsoplevelse og sikkerhed er afgørende for forbrugernes vilje til at handle på Internettet. Indsigter fra de to synsvinkler giver anledning til en diskussion af forbrugersegmentering som en metode til at matche virksomhedernes evner og forbrugernes ønsker. Dette ses som en forudsætning, for at internethandel kan blive et attraktivt alternativ for begge parter. (Til toppen af siden)
|
